Per pedersen hårby A/S
Informationer om boligen
1. AFLØB/TOILET
For at undgå at afløbsrør fra håndvask og toilet tilstopper, skal der passes på, hvad der skylles ud. Hygiejnebind, bleer, vat, vatpinde og avispapir m.m. må ikke skylles ud i toilettet, men skal derimod fyldes i skraldespanden.
Hvis toilettet er tilstoppet og det kan påvises, at det er lejers egen skyld, vil rensningen af kloakafløbet ske for lejers egen regning.
For at undgå at toilettet bliver tilstoppet, er det meget vigtigt at der bruges “stor skyl” hvis der skal skylles toiletpapir ud. Nye toiletter skyller nemlig med få liter vand ved “lille skyl”, derfor bruges det “lille skyl”, KUN hvis der ikke skal skylles toiletpapir ud.
2. AKUTTE SKADER
Ved akutte skader som f.eks. rørskader eller lignende, skal I kontakte Per Pedersen HAARBY A/S hurtigst muligt på tlf. 64 73 17 26. Eller brug akut tlf. nr. ophængt i teknikskab.
Hvis de akutte skader sker uden for vores åbningstider, bedes I kontakte tlf. 53 73 17 67.
3. ANTENNE
I udlejningsboligerne må der ikke opsættes antenner og paraboler, der henvises til lokale antenne- og kabeludbydere.
4. HVIDEVARER
Hvis der opstår problemer eller kommer en skade på hvidevarerne, skal lejer kontakte Per Pedersen HAARBY A/S på tlf. 64 73 17 26 og vi vil herefter foranledige reparation af den pågældende hvidevare.
Hvis lejeren selv er skyld i årsagen til at hvidevaren er gået i stykker, skal vedkommende selv betale for reparationen eller for et nyt samt installationen heraf.
Lejer forestår selv reparation af egne hvidevarer.
5. NØGLER OG LÅSE
Udlejningsboligerne er udstyret med Ruko cylinderlåse og som udgangspunkt udleveres der 2 nøgler til hver bolig. Hvis lejer mister en nøgle, står det for egen regning at anskaffe sig en ny nøgle.
Har lejer fået lavet ekstra nøgler skal disse afleveres til udlejer ved fraflytning.
6. SKURE
Udlejer hæfter ikke for genstande, der opbevares i udlejningsboligernes skure.
Der er ikke varme i skuret, så vi vil derfor fraråde at opbevare genstande, der ikke kan tåle fugt eller frost samt at placere genstande på gulvet i skuret.
7. SÆRLIGE AFTALER
Såfremt lejer ønsker eller har brug for at foretage ændringer i boligen eller haven, skal der indgås en skriftlig aftale med udlejer herom inden ændringen igangsættes.
Omkostninger til etablering af ændringer afholdes af lejer.
Omkostninger til fjernelse af ændringer ved fraflytninger afholdes af lejer, såfremt efterfølgende lejer ikke ønsker at overtage det pågældende. Udlejer forbeholder sig ret til at opkræve et beløb til sikkerhedsstillelse for tilbageførslen.
8. UDLUFTNING
Udluftningsventiler skal være åbne og må derfor ikke være dækket til. På den måde sikrer man et godt luftskifte og sikrer, at den fugtige luft kan ventileres væk.
En anden måde man kan sikre, at den fugtige luft kommer ud og dermed at ruderne ikke bliver duggede, er ved at lufte ud 2-3 gange dagligt. Gerne med gennemtræk i ca. 10 min, luk for radiatorventilerne imens.
Vi anbefaler derfor, at der tørres tøj udenfor eller i en tørretumbler i stedet for, at gøre det inden døre, da det giver en ekstremt høj luftfugtighed.
I boliger med ventilationsanlæg, er det dog ikke nødvendigt at udlufte boligen ved åbne døre/vinduer dagligt.
Udlejer kommer og skifter filtre i udluftningssystemerne.
Det er vigtigt, at der ikke bliver stillet/justeret på ind- og udblæsningsventilerne i lofterne ved rengøring.
Forekommer der fugt i vinduerne i boliger med ventilationsanlæg skal udlejer kontaktes på
tlf. 64 73 17 26.
9. VANDLÅSE
Rensning af vandlåse skal lejer selv sørge for, samt at der er vand i vandlåsen, så den ikke tørrer ud og dermed giver lugtgener.
10. HAVEN
Vedligeholdelse:
Det påhviler lejer at holde haven i passende stand efter årstiden.
For at bevare det gode naboskab, anbefaler vi at, græsslåning ikke foretages i spisetiderne, samt mellem kl. 12.00 – 14.00
Hvis lejeren ikke selv har mulighed for at passe haven, tilbyder udlejningsselskabet at holde den mod betaling.
Hegn:
Det er tilladt at sætte grønt trådhegn op i egen have, hegnet skal opsættes pænt og må ikke være til gene for hækklipning.
Opsætning af havehegn skal ske i samråd med udlejer.
Såfremt lejer ønsker eller har brug for at foretage ændringer i boligen eller haven, skal der indgås en skriftlig aftale med udlejer herom inden ændringen igangsættes.
Trampoliner:
Der må ikke opstilles Trampoliner i haven.
11. AFFALD
Der hører enten en standard størrelse renovationsspand til udlejningsboligen eller i nogle boligområder er der etableret fælles affaldsordning. Såfremt lejer har brug for tilkøb, f.eks. større renovationsbeholder eller afhentning ved døren, kan dette tilkøbes for lejers regning.
Lejer har pligt til at følge renovationsselskabets regulativer for tømning, herunder affaldssortering.
Der må ikke efterlades eller anbringes noget affald på udlejningsboligernes arealer.
Det er lejers egen pligt, at aflevere storskrald på den kommunale genbrugsstation.
12. FÆLLESAREALER
Der må ikke efterlades cykler, barnevogne og andre effekter på udlejningsboligernes fællesarealer.
Alle opfordres til, at rydde op efter sig selv på udlejningsboligernes fællesarealer. Det vil derfor sige, at man ikke må smide cigaretskod, flasker og andet affald.
Udlejer sørger for at fællesarealerne bliver holdt efter årstiderne og det er derfor ikke tilladt, at skære i træer og buske, der er en del af disse fællesarealer.
13. PARKERING/KØRSEL
Til udlejningsboligen hører der én parkeringsplads.
På udlejningsboligens egen parkeringsplads må der ikke henstilles campingvogne og trailere i længere perioder, dog må de naturligvis placeres kortvarigt for f.eks. af- og pålæsning, så længe de ikke er til gene for andre.
Kørsel med biler må ikke finde sted på udlejningsboligernes grønne arealer og stisystemer.
14. SNERYDNING
Du er forpligtet til at rydde sne og gruse indkørsel og gangsti ud til fællesarealerne. Fællesarealerne sørger udlejeren for at få ryddet for sne og gruset.
Er du ikke i stand til selv at rydde sne og gruse indkørsel og gangsti, så tilbyder udlejer at gøre det mod betaling.
15. STØJ
Der må ikke spilles høj musik eller på anden måde udvises støjende adfærd, som kan genere de andre lejere og naboer. Efter kl. 23.00 må der ikke spilles musik så det kan høres udenfor udlejningsboligen.
Hvis du skal holde fest, er det meget vigtigt, at orientere de andre lejere.
16. ADFÆRD
For at bevare et godt naboskab anbefaler vi, at vise hensynsfuldhed i alle forhold overfor andre lejere og naboer.
Derudover skal du holde dig fra handlinger, der kan være til skade eller gene for andre.
17. HUSDYR
Det er tilladt at holde én hund eller én kat.
Husdyrene må ikke være forstyrrende for naboerne ved deres støj, lugt eller opførsel.
Hunde må ikke forstyrre roen ved fortsat at gø eller tude.
Frit løbende hunde er ikke tilladt i disse områder og hunde skal derfor holdes i snor.
Dyrenes efterladenskaber skal samles op og bortskaffes af hundens ejer/ledsager.
Farlige dyr, giftige dyr og skadedyr må ikke holdes i boligerne.
Dette kan bl.a. være dyr som rotter, slanger, skorpioner og alle former for kamphunde.
18. KLAGER
Hvis du bliver generet af din nabo, bedes du henvende dig personligt til vedkommende inden du retter henvendelsen til Per Pedersen HAARBY A/S, for på den måde at bevare det gode naboskab.
19. MUS, MYRER OG LIGNENDE
Insekter og smådyr skal du, som hovedregel, selv bekæmpe.
20. SKADEDYR
Der er ikke nogen, der er interesserede i, at have skadedyr som f.eks. rotter.
For at undgå rotter er det vigtigt ikke at anbringe køkkenaffald i kompostbeholdere og man bør heller ikke fodre fugle og andre dyr direkte på jorden.
Hvis der opdages rotter i nogle af udlejningsboligerne skal du straks tilkalde kommunen.